Motionspiloterne i ørkenen

Vi klarede den med livet i behold!

SAM_3910

Vi overlevede – det gjorde skoene ikke. Amanda lapper sko med plaster.

Amandas eventuelt sidste ord til kæresten Christoffer.

Efter nu 3 dages vandring i ørkenen, vover vi at kalde os selv motionspiloterne. Et kælenavn David Serners datter har givet os, efter vi flere gange er troppet op i deres lejlighed iført vandresko og backpack.SAM_3620 Vi vandrede med 6 andre volontører og David i Makhtesh Ramon området i Negevørkenen fra søndag morgen til tirsdag eftermiddag. Der besteg vi bjerge, gik på højderyg hvorfra vi kiggede ned på militærfly i luften, så Guds bogmærke i klippevæggen, vandrede i flodsengene, så mange forskellige farver sand og ikke mindst de flotte udsigter ud over det kæmpemæssige krater.

Guds bogmærke

Guds bogmærke – det ligner Gud her satte et bogmærke, for at huske hvor han var kommet til, da han skabte bjerget.

SAM_3720

Livet på kanten – højderyggen

SAM_3788

Men vi kunne på ingen måde være foruden, det rigtig gode fællesskab vi oplevede på turen. Uden en hjælpende hånd ville turen være svær at komme igennem. Man lærte hinanden at kende på en anden måde, end man ellers havde gjort, da vi blev presset og grænserne blev rykket. Det var hårdt på en anden måde, end vi er vant til, og det kom til udtryk gennem blod, sved og tårer – især sved.

SAM_3770

En hjælpende hånd

SAM_3876

SAM_3906

Sidste måltid i ørkenen

Noget helt specielt på vandreturen var vores stilletid, hvor man vidste, at alle var stille sammen med Gud på samme tid. Det var fedt at opleve stilheden i ørkenen, der var ingen distraktioner, kun vores egne tanker. Vi oplevede, hvordan stilletiden med Gud, gav flere kræfter til vandreturen. Da vi kom frem til campen, fik vi lyst til at læse lidt i det gamle testamente. Her læste vi om Jakob, der vandrede gennem ørkenen – endda ikke så langt fra, hvor vi var. Vores oplevelser i ørkenen satte teksten i et helt nyt perspektiv.

10723656_10204837417321094_1986972077_n

Når vi ikke vandrede, var der hygge om lejrbålet. Her sang vi lovsange i timevis til Davids guitarspil, spiste stærk mad og nød glæden ved en kop varm kaffe, the eller cola. Alt i mens benene fik lov til at slappe af i soveposen – ahh.

SAM_3705

Chokohavregrød med masser af sukker

SAM_3688

Madlavning i campen

Vi vil gerne til sidst takke de skønne mennesker, vi var sammen med, som vi er kommet så meget tættere på. Men en speciel tak går til David, vores alle sammens ynglings guide, som krydrede dagene med morgen- og aftensang, chokohavregrød og spændende teologiske tanker – klart at han havde overskuddet, når han nu ikke gik så langt som os andre. 😉

SAM_3846

Ynglingsguiden David Serner – håret sidder virkelig godt efter 2 dages vandring

SAM_3678

Lige en Sara-selfie til sidst 🙂

Vi går og går og går og går. Se selv her:

Reklamer

3 thoughts on “Motionspiloterne i ørkenen

  1. Pingback: “Lige ud efter næsen, med ømme trætte ben” | Emma på tur!

  2. Pingback: Ørkenvandring i Makhtesh Ramon – Squazz.dk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s