3 måneder i Israel

Det har godt nok været noget af en tur. Vi føler os privilegerede over at have fået mere bibelkundskab, så mange oplevelser, møder med interessante mennesker, udfordringer og venskaber med hjem. Når man tænker tilbage på de 3 sidste måneder, er det svært at huske alle de forskellige ting, vi har oplevet, og de mange indtryk vi har fået. Men når vi begynder at tænke tilbage på ugerne, er der fantastiske minder, der dukker op.

Saraselfie på turen til Israel

Saraselfie på turen til Israel

Og selvfølgelig også en på vejen hjem ;)

Og selvfølgelig også en på vejen hjem 😉

Ugen i Haifa, hvor vi legede pedeller på plejehjemmet, husker vi tilbage på med glæde. Vi havde fællesskab med fantastiske mennesker og en vidunderlig åbenhed og tid til Gud på arbejdspladsen.

Vores mange vandreture – vi har klaget over ømme fødder, vabler og stejle stigninger, men når vi ser tilbage på dem nu, vil vi ikke have været foruden en eneste. De har udfordret os fysisk, på en måde vi aldrig før har prøvet, og vi har lært at VI KAN klare ørkenen og har fundet glæden ved vandring isoleret fra civilisation.

Alle de forskellige udsigter og naturvidundere vi har oplevet – de mange farver sand i ørkenen, en oase midt i ingenting, bjerge så langt øjet rækker, en brusende Jordanflod, huler med gamle gemte skatte og fantastiske udsigter over byer.

Mødet med inspirerende folk over hele landet. Vi har besøgt mange kristne organisationer og kirker i Israel. Det har givet os, det vi søgte – nemlig et mosaikbillede af mission her i Israel. Vi har på egen krop lært forskellige måder at udføre mission på, og have et kristent liv i et land spækket med religion og kultur på mange planer. De mange inspirerende mennesker har lært os, hvor svært det kan være at være kristen, når det er med livet som indsats. Hvor dejligt det er at være kristen, og derfor ikke kan holde det for sig selv, men bliver nødt til at sprede budskabet på gaderne. Og hvor udfordrende det er, at dele sin tro på Jesus med andre i et land, hvor holdninger til religion er svære at ændre på.

Vores trofaste falafelmand - altid et smil på læben.

Vores trofaste falafelmand – altid et smil på læben.

Vores faste souvenirshop i den gamle by.

Vores faste souvenirshop i den gamle by.

Men vi kan heller ikke glemme nogle af de svære og udfordrende oplevelser, vi har haft.
Det had to folkeslag kan have til hinanden, selvom de lever side om side. Vi boede i udkanten af Jerusalem, hvor der også var et terrorangreb på en jødisk synagoge, og lært at i dette samfund lukker ting ikke bare ned selvom livet er svært at leve. Det er hverdag hernede, og man lever videre med troen på at Gud passer på en og ved, hvad der er bedst. Det er svært at forklare, hvordan det er at have været i et land, med så mange indbyrdes stridigheder. Det er ikke unaturligt at al trafik pludselig stopper, hvis der er mistanke om en bombetrussel i nærheden eller at politiet tropper mandstærkt op i arabiske områder efter fredagsbøn for at undgå uroligheder. Men det er svært at tage det hele ind og reagere på alt, når man blot er ”turist”.

Udfordringer har vi også haft nogle stykker af. De fleste har været givende og dem ser vi tilbage på med glæde, hvorimod vi før frygtede dem.

Udfordringen ved at slippe tøjlerne og bare lovprise Gud med hele kroppen, havde vi i bønnekonferencen. Sidst på ugen blev vi dog overraskede over, hvor meget vi savnede det, da vi kom tilbage i vante rammer med sangbogen i hånden, siddende på en sofa uden fest og ballade.

Vi fik også udfordringen om at tage ud på gaden og fortælle om vores tro på Jesus, og ud fra det gamle testamente argumentere for, at Jesus er messias.

God loves you - AND SO DOES JESUS! Sara spreder Jesusglæde i Jerusalems gader.

God loves you – AND SO DOES JESUS!
Sara spreder Jesusglæde i Jerusalems gader.

Allerede i den første uge blev vi udfordret til at læse hele bibelen. Vi har siden taget os tid til at læse sammen fra en ende af. Vi har fået en god start, og de ting vi har læst om i bibelen, vil vi tage med hjem og værdsætte at kunne tage frem og dele. Det at tage bibelen frem og have lyst til at læse, har ikke været så almindeligt før vi tog af sted. Men vi kommer hjem med en fornyet læselyst og glæde ved at have større forståelse for Guds ord.

Undervisningen har også udfordret os, og været med til at krydre opholdet med en bedre forståelse af det, land vi har boet i de sidste 3 måneder.

Den skøre, men skønne Serner-familie

Den skøre, men skønne Serner-familie

Teknikker David prøver at fikse flyproblemer

Teknikker David prøver at fikse flyproblemer

Tre måneder er lang tid og ikke lang tid nok. Vi har nydt i fulde drag at være af sted og at have fået fyldt rygsækken med oplevelser. Men vi er også godt fyldt op nu og glæder os til at komme hjem og få pakket ud både af tøj, souvenirs og pakkenelliker. Men også af de ting vi har erfaret og derved kan gøre brug af dem i vores hverdag.

Piloterne siger hermed ”Over and out!”

Så kom vi endelig op på tempelpladsen, blot en dag inden afrejse

Så kom vi endelig op på tempelpladsen, blot en dag inden afrejse

Dome of the Rock i dejligt december vejr

Dome of the Rock i dejligt december vejr

I taxien på vej til lufthavnen - Farvel Israel

I taxien på vej til lufthavnen – Farvel Israel

Farvelfest i dejligt selskab

Farvelfest i dejligt selskab

En sidste tak til alle, der har været med til at gøre dette ophold til en oplevelse for livet!

Reklamer

Piloter på sidste mission

5 timers undervisning tager det at blive klar til outreach med Jews for Jesus. Så det skulle vi selvfølgelig begynde ugen med. Missionæren Sarah underviste os både i organisationens holdninger og fremgangsmåde i gadeevangelisation, håndtering af svære situationer samt evangeliet og messiasprofetier.

photo 1-2

Undervisningsmodtagelig elev

Vi følte os velforberedte, men også ret nervøse første dag vi skulle ud og dele foldere om Jesus ud i Tel Avivs gader. Heldigvis blev vores nervøsitet dæmpet af, at vi først skrev 70 postkort til sponsorere.

photo 2-2

Stakken vurderes

Mandag og tirsdag brugte vi på 3 outreaches. Vi blev delt i to hold, og vi havde hver en teamleder fra organisationen med. Formålet var at uddele foldere og prøve at komme i snak med folk på gaden. Jews For Jesus har en helt bestemt fremgangsmåde, som de har erfaret virker. Her kommer man hurtigt ind på, om folk kender til Jesus, at fortælle dem om evangeliet og finder ud af om de ønsker at vide mere. Hvis de er interesserede, får de tilbudt en bog om Jesus eller det nye testamente. Efterfølgende bliver de kontaktet af folk fra Jews For Jesus, som følger op deres indtryk af bogen.

Oplevelsen på gaden var hovedsaglig positiv, da folk var glade. Vi mødte mange mennesker på kort tid og skulle dele det gode budskab med så mange som muligt – det blev helt til en sport. Ikke alle israelere er glade for kristne, der kommer og vil ”missionere” i deres land, derfor var der også nogle negative tilbagemeldinger. Deres overbevisning er, at vi kommer for at overtage deres jødiske land og gøre det kristent. Derfor blev mødet med dem ikke altid lige positivt, dog oplevede vi ikke nogen direkte ubehagelige mennesker.

IMG_1305

IMG_1306

10841702_10204674348435269_1156939471_n

De sidste to dage blev brugt på praktisk arbejde på kontoret. Vi hyggede os med julemusik, mens vi klargjorde pynt og gaver til organisationens store Hanukkah børnefest. Vi fik også sendt over 500 julebreve ud til organisationens venner.

SAM_5022

Gaveposer – det bliver en festlig Hanukkah

photo 5-3

Vi spiser Hanukkah-berlinere

SAM_5055

Vi klipper og klipser

SAM_5060

5 timers arbejde klaret på 1,5 time

530 breve - done!

530 breve – done!

I denne uge har vi mødt mange passionerede og virkelig flinke mennesker. Vi har fået et godt indtryk af den omsorg, de i organisationen har for hinanden. Dagligt fik vi en sms fra vores kontaktperson, som ville sikre sig, at vores dag var gået som planlagt, og også høre hvordan vi oplevede situationerne. Flere af medarbejderne var meget opmærksomme på, hvordan vi havde det både før, under og efter en tur på gaden.

Vi har haft en rigtig god sidste uge som officielle missionspiloter og føler at vi både er blevet udfordret, men også har hygget os med de opgaver vi er blevet stillet.

Tak til Jews For Jesus for at være med til at gøre vores sidste uge mindeværdig. Nu er der kun 4 dage til vi vender næsen mod nord 😀

photo 3-2

Endnu en Sara-selfie – den sidste med Anders på

December - vinterbadning

December – vinterbadning

Julehygge i Jerusalem

I weekenden var vi et smut forbi Jerusalem, for at holde juleshabbat og være med til julebazar i den tyske kirke. Fredag pyntede vi op med nissehueservietter i præstelejligheden og gjorde klar til juleshabbat. Da de andre volontører kom, spiste vi risengrød på dejlig dansk manér. Resten af aftenen brugte vi på at forberede julebazaren dagen efter. Vi lavede julepynt, prisskilte og æbleskiver. Vi havde lidt rod i køkkenet efter en sprængt pose med æbleskivedej, da David havde glemt at dejen hæver, når der er gær i.

Lørdag morgen tog vi til den tyske kirke meget tidligt for at stille vores bod op. Vi startede dagen med en god kop kaffe og gik ellers i gang med at fylde bordet med slik, sodavand, marcipan, nisser, engle og andre gode sager fra Danmark. Vi stod klar da dørene åbnede til bazaren og fik hurtigt solgt en masse især til skandinavere og tyskere. Vores bod med Risalamande blev godt besøgt, da mange mennesker gerne ville prøve en dansk juledessert.

Dagen var super hyggelig fyldt med julemusik og god julestemning. Vi fik endda besøg af en tysk julemand. Nu er vi tilbage i Tel Aviv og klar til vores sidste uge i det hellige land.

En hyggetur til Cæsarea

Starten af ugen blev brugt I selskab med nogle skønne unger på Jews for Jesus’ staff lejr. Vi blev inviteret til en kibbutz hvor Jews for Jesus skulle holde deres årlige ”spirituel retreat”. Her skulle vi hjælpe med at passe børnene, der var med. Det var super hyggeligt at lege en masse israelske lege og finde vores barnlige sjæle frem igen. Blandt andet fik vi dem til at få en oreo ned fra panden og ind i munden kun ved hjælp af ansigtsmimik.

IMAG0400

Miriam gør et forsøg med oreo’en

Sara gør et forsøg med oreo'en

Det gør Sara også 

Vi fik så en fridag, som vi brugte på at tage til Cæsarea. Vi kom til byen, og det begyndte at regne helt vildt, så vi gemte os under en palme. Der kom så et par, der tog os med ned til ruinbyen. Det var dejligt at opleve nogle venlige sjæle, der ville have fire meget våde piger ind i deres bil.

Piloterne kom til Cæsarea på trods af regn

Piloterne kom til Cæsarea på trods af regn – og solen begyndte at skinne

Der slappes af i et gammelt romersk bad

Der slappes af i et gammelt romersk bad

Vandpytterne bruges fornuftigt til spejling :)

Vandpytterne bruges fornuftigt til spejling 🙂

Vi kom så til Cæsarea, hvor vejret heldigvis blev bedre. Vi hørte den spændende historie om byen, fjollede og hyggede med god mad, godt selskab og en lækker is til sidst.

Teateret

Det romerske teater

Piloter i teatret

Piloter på tribunen 

SAM_4967

Areanaen var desværre dækket af vand

Her kan vi da sagtens begge to være

Akvædukt – Her kan vi da sagtens begge to være

Piloterne forlader Cæsarea

Piloterne forlader Cæsarea

Turen hjem var noget af et eventyr. Vi blaffede først hen til hovedvejen til Tel Aviv med en gammel mand. Derefter fik vi et lift halvvejs til Tel Aviv af to unge fyre i en fed Audi, hvor vi fik lov til at være 4 mennesker på bagsædet. Det sidste stykke blev dog med en sherut, som vi tog med næsten tilbage til vores værelser på ”Moishe Rosen Center”.

Vi pregler

Vi blaffer det bedste vi har lært

Vores lift halvvejs med en Audi A5

Vores lift halvvejs med en Audi A5

Det var dejligt med en dag til fri leg og eventyr. Vi nød dagen, selvom vi nær havde mistet modet under palmen fra morgenen af, da regnen piskede ned.

En dejlig dag i godt selskab

En dejlig dag i godt selskab

Piloter på besøg hos Bibelselskabet

Mandag morgen tog vi hen til Bibelselskabet og mødte Daniel Goldstein. En messiansk jøde, der arbejder for Bibelselskabet og har fokus på ”outreach” til jøder via evangelisation.
Vi fik undervisning i messiasprofetier og hvordan vi skulle håndtere spørgsmål om vores tro og om Jesus. Det var udfordrende at prøve at argumentere for vores tro på Jesus uden brug af det nye testamente, da jøderne ikke godtager det som troværdigt. Derfor fik vi vejledning i hvordan jøder opfatter biblen og os som kristne.

Vi blev også spurgt ind til vores eget vidnesbyrd. Vi fandt det udfordrende at fortælle om vores egen tro, da vi ikke føler, vi har så meget at fortælle uden en sej omvendelseshistorie, som de fleste har hernede. Vi synes, det var dejligt, at kunne tale ærligt med hinanden og Daniel om de ting, vi følte var svære.

Onsdag var vi på tur i Petach Tikva, hvor vi hjalp Daniel og en anden medarbejder, Joel, med at optælle bibler og bøger på deres lager. Det var noget af et puslespil, at finde ud af hvilke bøger der var i hvilke kasser, hvor mange bøger der var i kasserne og på hvilket sprog. Bibelselskabet i Israel har nemlig en noget større udfordring i forhold til sprog, i modsætning til det danske Bibelselskab. Her i Israel har de bøger på hebræisk, arabisk, engelsk, russisk, thai, kinesisk, spansk, amharisk, nepalesisk, tysk og swahili. Vi skulle også lige til sidst male taget på en af containerne og så var vi ellers på vej hjem igen, hvor vi fik besøg af Kent og Kirsten, fra Israelsmissionens Unge.

Lager i

Lager i Petach Tikva

IMG_3841

Hanna optæller

Sara kigger på - som sædvanlig :)

Sara kigger på – som sædvanlig 🙂

SAM_4790

Shortsvejr i november

Torsdag kom så vores store prøvedag. Vi skulle med Daniel ud på outreach i Jerusalems gader. Vi fik et spørgeskema, som vi skulle ud og snakke med folk om. Her var der bl.a. spørgsmål om de var opvokset i et religiøst hjem, om de troede på Gud i dag og om de troede, det var muligt at Jesus var Messias. Vi fik mødt en masse mennesker og fik stillet dem de forskellige spørgsmål. Vi fik nogle gange svaret; ”Det er ikke en mulighed at Jesus er Messias. Det er en absolut sandhed.” Så vi mødte altså også nogle messianske jøder. Vi mødte endda en dansk jøde, som var flyttet hertil for 20 år siden med sin familie. Desværre fik vi ikke nogle længere snakke med folk, men det var på trods af det en rigtig god oplevelse, selvom vi var meget nervøse, inden vi skulle i gang.

Dog sluttede det hele lidt brat, da vi blev mødt af to mænd fra organisationen Yad L’Achim. Denne organisation, der betyder en hånd til broderskabet, har til formål at stoppe missionsarbejde og vil modarbejde, at jøder hører om evangeliet. Daniel blev forstyrret af en af mændene fra organisationen, Mordokaj, i det han ikke ville lade ham være i fred. Mens Daniel var i gang med at slippe af med manden, ved at kontakte politiet, blev vi andre efterfulgt af den anden fra Yad L’Achim. Han gjorde alt hvad han kunne, for at stoppe os fra at snakke med flere folk. Vi prøvede at slippe af med ham, men han stalkede os rundt i gaderne. Da Daniel endelig havde fået løst problemet med Mordokaj, tog vi af sted og sluttede dagen af med at gå op i et bedetårn på 20. sal, hvor der var udsigt over hele Jerusalem.

Vores oplevelser med Daniel Goldstein sluttede af med et hyggeligt shabbatsmåltid fredag aften sammen med ca. 15 andre internationale folk. Det blev holdt på noget mere jødisk manér end vi ellers er vant til, hvilket var fedt at opleve. Den første time gik med at lovsynge, bede og velsigne brødet og vinen. Så fik vi forret af salater, laks og brød. Vi spiste os næsten mætte i forretten, da vi var så sultne efter den lange ventetid på maden. 😛

Jubii shabbatsmåltid

Jubii shabbatsmåltid

Vi sang lidt mere og så oplevede vi endnu en jødisk tradition. Manden i huset plejer at velsigne og bede for alle børnene i huset under shabbatsmåltidet, men da der ikke var børn tilstede, sagde Daniel, at vi alle skulle bedes for. Det var fantastisk at mærke, at der blev sat tid af til alle, og at der blev bedt personligt for hver enkelt. Så fik vi hovedret, som bestod af kød og ris hvilket var rigtig lækkert. Mellem hovedretten og desserten fik vi alle tid til at fortælle lidt om os selv og en oplevelse som har været en velsignelse for os den sidste uge. Selvom vi fire piloter oplever mange af de samme ting, var det fedt at høre hinandens velsignelser.Hele aftenen varede 5 timer, men vi fik at vide, at i jødiske hjem kunne det sagtens vare til langt ud på natten.

Hanna styrer lovsangen

Hanna styrer lovsangen

Andre ansigter end vores egne!

Andre ansigter end vores egne!

Det har været en udfordrende, men også givende uge at være sammen med Daniel og Bibelselskabet, og forstå lidt mere om jødisk tankegang og traditioner.

Nu har vi desværre sagt farvel til vores dejlige lejlighed, som vi ellers har nydt godt af de sidste mange uger. Men vi glæder os til nye udfordringer, som vi ved kommer os i møde med de meget offensive evangeliserende Jews for Jesus. Læs med i næste blog for at høre om hvordan vi tackler de udfordringer.

Vi flytter vores lort

Vi flytter vores pakkenelikker

Udsigt fra promenaden tæt ved lejligheden

Udsigt fra promenaden tæt ved lejligheden

Sidste gang vi nyder udsigten ved lejligheden

Sidste gang vi nyder udsigten ved lejligheden

Fest med Jesus!

Lovsangsfest har fået en ny betydning.
Mandag aften begyndte der at danne sig et helt nyt indtryk af folk fra Asien. For der begyndte vores uge med bønnekonferencen 822 Call, som strakte sig fra mandag aften til torsdag aften. Vi har haft fornøjelsen af at være sammen med omkring 4000 andre kristne fra hele verden – 2/3 af dem var fra Asien. Der var lidt over 30 forskellige nationer, som var repræsenteret. Men de andre nationaliteter forsvandt lidt imellem asiaterne, da der var så mange af dem.

Alle sange var på minimum engelsk og kinesisk. Her var den også på hebraisk.

Alle sange var på minimum engelsk og kinesisk. Her var den også på hebraisk.

Det var en meget speciel oplevelse at være med til konferencen. Atmosfæren for hele arrangementet var, at Helligånden skulle lede talerne, lovsangen og alt hvad der foregik på konferencen. Sluttidspunkterne var ikke fastsatte og intet var lagt fast, for at give plads til at Gud kunne gribe ind og styre det hele. Det var fantastisk at opleve, den entusiasme asiaterne og de andre kristne havde for Gud. Vi blev ret forbløffet og skræmt første aften under lovsangen, da folk dansede rundt på gangene, viftede med flag, blæste i vædderhorn og brugte hele kroppen til lovsang. Heldigvis forblev vi ikke skræmt ret længe. De kommende dage blev vi vænnet mere og mere til deres måde at lovsynge på og fandt en ro og glæde i at have en fest med Jesus.

Fest med Jesus med flag og vædderhorn

Fest med Jesus med flag og vædderhorn

Hver dag bestod af tre sessioner, der blev indledt med halvanden times lovsang og efterfølgende en times vidnesbyrd eller en tale. Vidnesbyrdene omhandlede oftest Asien og deres kampe om at få skabt kristne menigheder i lande, hvor det at være kristen kan være meget svært. Efter tre hele dage i selskab med flere tusinde asiater, kunne vi godt mærke, at begejstringen for asiater var dalende.

Mange asiatere samlet på et billede.

Mange asiatere samlet på et billede.

Dagen efter hvor vi var til Joffi-aften og sang lovsang, var det mærkeligt pludseligt at sidde stille og kigge ned i en bog. Vi savnede helt at hoppe, danse og holde en fest med Jesus. Det er en ting vi har taget med rundt i Jerusalems gader – lovsang og dans, nogle gange lidt for pinligt for dem vi var sammen med.

Mærk stemningen her i videoen.

FCSI

Skulle vi ikke opklare mord? Nej, denne uge stod på at opleve det kristne studenterarbejde i Israel. Det er den israelske version af det, vi i Danmark kalder KFS. Her skulle vi igen til Nazaret, dejligt at være tilbage i vante rammer. Vi blev budt velkommen hjemme hos Rasha, som er den ene af de to medarbejdere ved FCSI. Det var fedt at få lov til at se et israelsk-arabisk hjem og spise lækkert mad sammen med hende og hendes mand. Vi fik mulighed for selv at tage på sightseeing rundt i Nazaret. Her besøgte vi bl.a. de to bebudelseskirker og erfarede, at man ikke måtte have hænderne i lommen i en græsk-ortodoks kirke. Vi var inde i synagoge-kirken, hvor vi sang ”Min Jesus lad mit hjerte få” pga. den gode akustik. Til slut var vi lige et smut forbi den hvide moské, hvor vi fik tildelt tørklæder til at dække vores hår.

tørklæder

På besøg i Den Hvide Moské i Nazeret

Dagen efter mødte vi Zaher – den anden medarbejder i FCSI. Vi så deres kontor i Nazaret og fik mulighed for at høre lidt mere om organisationen, de forskellige udfordringer og deres arbejde på universiteterne.

FCSI ønsker at opmuntre de studerende til at være lys og salt rundt på universiteterne. Deres mål er, at der skal være grupper på alle de forskellige universiteter rundt i Israel, hvor både arabere, jøder og internationale studerende kan mødes om deres tro på Jesus. Lige nu er 300 studerende tilknyttet FCSI, men de tror på, at der er potentiale for mange flere. Det er dog en stor udfordring for dem, at de mangler en hebraisktalende medarbejder, da det gør det sværere at nå alle eleverne. Når de mødes i bibelstudiegrupperne, er de adskilt, for at kunne studere bibelen på deres eget sprog. FCSI holder dog også møder på tværs af grupperne, her mødes arabere og jøder og får undervisning om bibelstudie, trosforsvar eller lederskab. Sidste år sendte de en jøde og en araber til Danmark på påskelejr – en lejr som KFS i Danmark arrangerer. De kendte ikke hinanden på forhånd, men de endte med at blive rigtig gode venner på turen, på trods af det had som vi ellers har oplevet hernede. Så selvom FCSI ikke har som hovedformål at forsone jøder og arabere, så har arrangementerne positiv effekt på fællesskabet om Jesus på tværs af kristne arabere og messianske jøder.

Da vi var tilbage fra vores tur til Nazaret, mødtes vi med Kevin, som er volontør hos FCSI. Han arbejder hovedsageligt med internationale studerende og vi fik lov at opleve lidt af, hvad han går og laver. Han beskriver selv, at internationale studerende kan være en ven, som har en jøde i den ene hånd og en araber i den anden. På den måde kan de være et bindeled mellem de to grupper og derfor en vigtig del af fællesskabet mellem alle studerende. Vi fik også lov til at komme til Rehovot, hvor vi deltog i et møde med de internationale studerende der.

Vi hygger med de studerende

Vi synger med de studerende

Is efter FCSI i Rehovot

Is efter FCSI i Rehovot

Den aften vi var der, var der studerende fra USA, Singapore, Kroatien, Sydkorea, Nigeria, Tanzania, Uganda, Østrig, Holland, Italien, Tyskland og Israel. Mødet startede med lovsang efterfulgt at et lille foredrag fra en af de studerende, men det der rørte os mest var deres bøn til sidst. Her gav de sig tid til tre sessioner af bøn. Første session var at alle havde 30 sekunder til at forklare om deres uge og komme med et bedeemne. Man bad så for dem, man sad ved siden af. Anden session var for specielle bedeemner og her gav de sig tid til at bede for os fire og Kevin. Det var fedt at opleve de forskellige nationers måde at bede på, og især en kvinde fra Nigeria, der bad for os, gjorde særligt indtryk. Den sidste session var, at én bad for universitetet og det kristne fællesskab der. Det var fedt at opleve at man var fælles om at prise Gud på trods af de mange kulturelle forskelle.

Sammen med Kevin fik lov til at møde Neman, som er den jøde, der var i Danmark på påskelejr. Det var sjovt at høre ham snakke om bl.a. Skanderborg og Peter Kobbersmed, med en speciel accent J Han går på universitetet i Jerusalem, så vi fik mulighed for at høre mere om gruppen der. Vi blev ret overraskede, da han fortalte at de samles tre gange om ugen – to gange hvor de har fokus på bøn og en gang med bibelstudie. Men det var også inspirerende at høre Nemans holdning til arabere. For ham er kristne i Israel primært borgere af Guds rige og dernæst jøder og arabere. Det er altså Guds arbejde og det at man er kristen, der er det vigtigste og så må alt det andet komme i næste række.

Vi vil gerne sige en tak til alle dem, der har givet penge til denne organisation, vi har valgt som vores missionsprojekt. Pengene går til bl.a. konferencer og møder, der skal styrke de studerende i lederskab og at være lys blandt deres medstuderende. Og forhåbentlig kommer der en hebræisktalende medarbejder i den nærmeste fremtid.

Udsigt over Nazaret

Udsigt over Nazaret